Hvordan forbereder man sig bedst til en mundtlig eksamen?
En stor del af det at gå til eksamen er den mundlige formidling og kommunikationen. Med udgangspunkt i elementer fra teaterverdenen, vil skuespiller Jeppe Sand invitere eleverne med ind i et levende undersøgelsesrum, hvor fokus er på formidling og kropsprog. Der er fuld fokus på udvikling og læring med afsæt i øvelser og instruktioner. Det bliver både sjovt og fyldt med nye værktøjer for alle elever.
”Det er vigtigt, at eleverne er bevidste om præsentation, kropssprog, energi mm. og i denne sammenhæng har skolen med meget stor succes nu på tredje år engageret Jeppe Sand, som på en meget instruktiv, humoristisk, medrivende og engagerende måde i intense workshops klæder vores elever på.”
Torben Jakobsen, Rektor på Mulernes Legatskole.
Eleverne vil arbejde med værktøjer, teori og praksis om:
- At træde i karakter, som god kommunikatør.
- Mit kropssprog fortæller alt.
- Den gode fortælling.
- Det gode alternativ til powerpoints mv.
- Teatralske omsætninger
- Det impulsive, uforudsete og improvisationen.
- At lære tekst udenad
- Hvordan undgår jeg at gå i sort…
- Det nervøse tankemønster
- Den psykologiske og fysiske gestus
- Hvordan træner jeg “kommunikation” der hjemme.
Eleverne får en spændende og igangsættende oplevelse med workshoppen “Brænd igennem til eksamen!”