Hvad sker der når scenekunst og virkeligheden mødes for alvor?
Det spørgsmål har Jeppe undersøgt igennem sine over 10 år som professionel scenekunstner. Jeppe tager publikum med på en tids- og kunstrejse, hvor forskellige nytænkende teaterforestillinger har skabt nuancer, udfordringer og debat.
Publikum vil opleve mange forskellige stop på tidsrejsen:
- Odense Internationale Musikteater (2010): Kan man lave sin karakter over virkelighedens internet?
- Det Skrå Teater (2011): Er fordommene om gettoer rigtige?
- HCA Festivals (2014): Hvordan får man en 7 meter høj dukker til at gå igennem byen?
- Odense Teater (2014): Hvilke glemte fortællinger ligger gemt på Kirkegården?
- Teater Momentum (2015): Hvordan laver man en forestilling om bådflygtninge på en ægte sejlende båd?
- Odense Teater (2015): Skuespilleren har glemt sin karakter et sted på Odense Teater – Kan vi finde den?
- Brandts Kunstmuseum (2016): Hvordan vil H.C. Andersens eventyr lyde i nutidens virkelighed?
- Teater Momentum (2017): Hvordan kan nogle finde på at blive til en overgrebsmand?
- Teater Momentum (2017): Hvordan iscenesætter man virkelige børnehjemsfortællinger?
- Odense Teater (2017): Hvad sker der hvis publikum er med på scenen og fortæller deres historie?
- Odense Teater (2018): Hvordan vil domstolen se ud, hvis det var børn, der bestemte?
- Teater R (2019): Hvordan lyder de glemte skæbnefortællinger fra flygtninge i dag og under 2. verdenskrig?
Jeppe vil med det levende ord, billeder og film berette om alle de forskellige fascinerende forestillinger. Alle har de hver deres unikke proces fyldt med nerve, debat, nuancer og oplevelser.
Når du går hjem fra dette foredrag, så vil du ikke kunne se virkeligheden for bare vigtige fortællinger!